
Velkommen til en ny sæson i din filmklub!
Så er det igen tiden, hvor du skal vælge filmoplevelser for vinteren.
Meld dig ind i Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub, kontingentet er 125 kroner per medlem. Det giver dig adgang til de fem film, der vises i din aldersgruppe. Du kan vælge at købe medlemskort til en yngre gruppe, men ikke en ældre gruppe.
Det er ikke muligt at købe enkelte billetter til én forestilling. Kun medlemmer med et medlemskort kan se film.
Tilmelding på
www.odsherredsboerneogungdomsfilmklub.com
Tilmeld jer på nettet og betal med betalingskort. Der er tilmelding efter først til mølle princippet, så længe der er ledige pladser. Der vil i tilmeldingssystemet blive pålagt et mindre tilmeldingsgebyr.
Inde på vores hjemmeside kan du se hvilke tidspunkter vi viser filmene. Husk altid at spørge dine klassekammerater om de skal med - det er hyggeligt at følges i biografen.
VIGTIGT:
Medlemskortet skal I selv printe, eller have på jeres mobiltelefon
Husk medlemskortet hver gang du skal i filmklubben.
Hvis du er forhindret i at møde til din forestilling, så se på vores hjemmeside, om der er flere forestillinger i din gruppe. Er der det, så mød op til den forestilling, og se om der er plads til dig.
Løbende tilmelding
Fik du ikke tilmeldt dig til sæsonstart, så hop ind på vores hjemmeside og se om der er flere ledige pladser. Er der det, så er det bare om at købe et medlemskort, og så møde op til forestillingerne.
Vi sælger ikke enkeltbilletter til en enkelt forestilling, da dette ikke er muligt i forhold til vores filmudbydere og tilskudsregler. Vi sælger kun hele medlemsskaber.
Børn med særlige behov
Børn med særlige behov er meget velkommen i filmklubben. Har dit barn behov for kørestolsplads, en speciel plads/fast plads i salen på grund af sine særlige behov, en medhjælper, en kuglepude eller andet, så kontakt os.
Hvis I er i tvivl, om jeres barn kan magte at gå i filmklub, så få et par prøvegange uden betaling, og se om det er noget for jeres familie.
Vi vil gerne have at Odsherreds Børne- og Ungdomsfilmklub afspejler det samfund, vi er en del af. Ring eller skriv til formand Belinda Just Hahn, og fortæl os om dit barns behov for at kunne gå i filmklub. Vi glæder os til at høre fra jer.
Praktiske oplysninger
Husk at komme i god tid, hvis du skal købe slik.
Der er gratis kaffe/te, til alle forestillingerne.
Odsherred Kommune bidrager økonomisk til driften af filmklubben.
Vi afholder generalforsamling den 5. maj 2026 kl. 17:00 i Vig Bio.
Alle er velkomne.
Hent hellere dit barn for tidligt end for sent!!!